På økonomikonsulentens Årsmøde 2024 stiller vi skarpt på nogle af de mest aktuelle temaer i økonomikonsulenternes arbejde anno 2024. På årsmødet får vi bl.a. besøg af:
- Anders Windinge fra Økonomisk Sekretariat i KL, der vanen tro åbner årsmødet med et oplæg om de aktuelle udfordringer for kommunernes økonomi
- Poul Aes Nielsen fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, der med afsæt i forskning vil vise os, hvordan mennesker og organisationer fortolker og reagerer på data og tal. Fokus vil både være på faldgruber og psykologiske bias, der kan lede os på afveje og føre til forkerte konklusioner, og så vil Poul vise os, hvordan vi kan undgå fejlfortolkninger og skabe et bedre grundlag for at udnytte data til at opnå nye indsigter og træffe bedre beslutninger.
- Susanne Ekman, forfatter og lektor, som med afsæt i sin bog ’Giftig gæld og udpint velfærd’ giver et perspektiv på velfærdsstatens udfordringer
- Tina Øllgaard Bentzen, lektor på Roskilde Universitet som gør os klogere på samskabt styring og om det er løsningen på genstridige styringsproblematikker
Økonomikonsulentens årsmøde 2024 afholdes den 11.-12. november 2024 i Nyborg, og vi er lige nu ved at udarbejde det sidste af programmet.
Vi glæder os til at se dig til to spændende dage i Nyborg.
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse. Faktura sendes, når tilmeldingsfristen udløber. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Ved mere end tre deltagere fra samme kommune gives 20 % rabat til de efterfølgende deltagere.
En overnatning aftenen før årsmødet koster 1.200 kr. ekskl. moms.
Der er et begrænset antal værelser, så bestilling/prisen gælder kun så længe, Nyborg Strand har ledige værelser.
Kryds af på tilmeldingsblanketten, hvis du ønsker overnatning aftenen før.
Du får besked, hvis de ikke har flere ledige værelser.
Program den 11. november
Kl. 09:30 Ankomst, registrering og morgenmad
Kl. 10:00 Velkommen og rammesætning af årsmødet
// Komponent
Kl. 10:10 Kommunaløkonomi anno 2024 – aktuelle tendenser
Traditionen tro får vi besøg af Anders Windinge fra KL´s Økonomisk Politisk Center, som vil gøre os klogere på de vigtigste tendenser og økonomiske udfordringer lige nu i kommunerne.
// Anders Windinge, chefkonsulent, Økonomisk Politisk Center, KL
Kl. 11:10 Kort pause
Kl. 11:25 Kommunaløkonomi anno 2024 – aktuelle tendenser (fortsat)
// Anders Windinge
Kl. 11:55 Kaffepause
Kl. 12:15 Bæredygtig spareadfærd: Økonomistyringen som en del af løsningen på de kommunale udfordringer på velfærdsområderne
Hvad betyder det, at et spareforslag er ”bæredygtigt” og omkostningseffektivt? Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan kan jeg som økonomikonsulent medvirke til at sikre bæredygtighed og omkostningseffektivitet i de budgetforslag, som vi fremstiller? Det får du svar på af henholdsvis Holbæk Kommunes økonomichef og Komponents ekspert i bæredygtig spareadfærd. Det er svært som økonomikonsulent at ændre verden, men i oplægget vil du få 5 bud på konkrete ting, som du kan ændre.
// Anders Brøndum, økonomichef, Holbæk Kommune og Karsten Bjerre Storgaard, ph.d., chefkonsulent, Komponent
Kl. 13:10 Frokost med efterfølgende mulighed for gåtur
Kl. 14:30 Fælles refleksion med kolleger fra andre kommuner
I mindre grupper får I mulighed for at vende refleksioner over formiddagens oplæg, når I bliver placeret ved bordene med kolleger fra andre kommuner, der sidder med samme arbejdsområde som jer selv. I får også mulighed for at få nye perspektiver på nogle af de dilemmaer, I sidder med i jeres dagligdag og omvendt får I indblik i, hvilke udfordringer der gør sig gældende i andre kommuner.
Kl. 15:10 Pause - kaffe og kage
Kl. 15:30 Velfærdsstatens udfordringer: Et kritisk blik
Med afsæt i sin bog ´Giftig gæld og udpint velfærd’ viser Susanne Ekman talrige eksempler på et udpint dansk velfærdssamfund, som lider af socialt, tidsligt og økonomisk underskud. Med udgangspunkt i grundig forskning, viser Susanne Ekman, hvor svært det er for både ledere og medarbejdere i velfærdsstatens maskineri at adressere systemiske problemer, især når det gælder misforhold mellem krav og ressourcer. I stedet lander ansvaret hos den enkelte, som føler krav om at overbyde i forhold til tid og ressourcer.
// Susanne Ekman, Lektor ved Roskilde Universitet
Kl. 16:35 Afslutning på dagens faglige program
Kl. 18:00 Middag
Program den 12. november
Kl. 8:30 Rammesætning af dagen
// Komponent
Kl. 8:35 Fortolkning og faldgruber i arbejdet med data
Arbejdet med data om blandt andet økonomi, sygefravær, brugertilfredshed og resultater er centralt for kommunale økonomimedarbejdere. I oplægget fortæller Poul Aaes Nielsen, hvordan mennesker og organisationer fortolker og reagerer på data og tal. Fokus vil både være på de faldgruber og psykologiske biases, der kan lede os på afveje og føre til forkerte konklusioner. Men fokus er i lige så høj grad på, hvordan man kan undgå fejlfortolkninger og skabe et bedre grundlag for at udnytte data til at opnå nye indsigter og træffe bedre beslutninger.
// Poul Aes Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet, Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Kl. 9:30 Kaffe - og find din session
Kl. 9:50 Sessionsrunde 1
Vælg mellem forskellige sessioner. Se beskrivelse af sessioner til højre i programmet.
Kl. 11:00 Pause - og find din næste session
Kl. 11:20 Sessionsrunde 2
Vælg mellem forskellige sessioner. Se beskrivelse af sessioner til højre i programmet.
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.30 Samskabt styring som nøglen til at løse genstridige styringsproblematikker?
// Tina Øllgaard Bentzen, lektor, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
Kl. 14.40 Opsamling og afrunding af årsmødet
Kl. 14.45 Tak for i år og på gensyn
Sessioner
Sessioner opdateres løbende. Du vil få mulighed for at vælge mellem 5-7 forskellige sessioner.
Session 1: Sprogmodeller som økonomikonsulentens assistent: Hvordan kan sprogmodeller understøtte økonomikonsulentens arbejde?
Kom og vær med i en praksisnær session, hvor vi udforsker, hvordan sprogmodeller kan blive din nye personlige assistent i dit daglige arbejde som økonomikonsulent. Vi afprøver konkrete eksempler på, hvordan sprogmodeller kan bidrage til forskellige dele af budgetanalyser, inspirere til rapporteringsprocesser og assistere med strategisk beslutningstagning og måske endda forudsige økonomiske trends? Bliv inspireret og få nye værktøjer til din værktøjskasse!
// Theis Rubinke Sørensen, konsulent i Komponent
Session 2: Dataunderstøttet styring af voksensocialområdet i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune har efter en lang periode med stigende udgifter på voksensocialområdet, vendt den økonomiske udvikling med et fald i individhenførbare udgifter på 1% fra 2022 til 2023 samtidig med, at der har været en stigning i antal borgere på 2%. Denne udvikling skyldes bl.a. et målrettet arbejde med validering og udvikling af databaseret ledelsesinformation og at medarbejdere og ledere i processen, er blevet mere øvede i at bruge data som et redskab til at finde de gode løsninger.
I sessionen fortæller Sascha Mørch Lund, hvordan de i Silkeborg Kommune har arbejdet med at sikre, at data er valide. Sascha viser derudover konkret, hvordan data er gjort let tilgængeligt for organisationen og hun fortæller om de analyser, de har udarbejdet og som har ført til udgiftsreducerende beslutninger.
// Sascha Mørch Lund, teamkoordinator, Silkeborg Kommune
Praktiske informationer
Hvor
Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter
Østerøvej 2
5500 Nyborg
Hvornår
11.-12. november 2024
6.450 kr. ekskl. moms.
Ved mere end tre deltagere fra samme kommune gives 20 % rabat til de efterfølgende deltagere.
9. september 2024.
Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Det er stadig muligt at tilmelde sig efter fristens udløb, men der kan vi ikke garantere overnatning.