Aktuelle tilbud fra COK

Find os på facebook

Projekt- og proceskompetencer

Effektiv projektledelse og projektdeltagelse er en nøglekompetence i fremtidens kommuner. COK kan som landets største og mest erfarne kompetenceudbyder til offentlige organisationer tilbyde et roadmap for Den Effektive Projektorganisation.

COKs portefølje inden for projekt- og proceskompetencer  afspejler et 360 graders perspektiv, hvor målet både er at tiltrække, fastholde og dygtiggøre medarbejdere og at opbygge en linjeorganisation, der forstår at skabe synergi med den projektorienterede organisation. Udover vores åbne aktiviteter inden for projekt- og proceskompetencer, tilbyder vi en række skræddersyede forløb, der kan være med til at fastslå jeres organisations projektmodenhed og vej mod Den Effektive Projektorganisation.

Projektmodenhed i organisationen

Projektledelse er en nøglekompetence i fremtidens kommuner. Men hvor projektmoden er din organisation? COK tilbyder at indgå i et samarbejde omkring undersøgelsen af organisationens projektmodenhed, hvor vi bl.a. arbejder med følgende spørgsmål:

  • Opfatter vi projektledelse som en selvstændig karrierevej, hvortil vi bevidst tiltrækker, fastholder og udvikler vores bedste projektledere?
  • Interesserer vi os for, om projekterne understøtter/implementerer (dele af) den vedtagne strategi?
  • Udpeger vi projektejere og styregruppe fra projekt til projekt, eller har vi samme styregruppe for projekter med samme overordnede formål?
  • Kan vi dokumentere, hvilken effekt vi får ud af vores projekter efter de er afsluttet?
  • Arbejder vi aktivt med at drage læring ud af projekter – de gode og dårlige?
  • Arbejder vi systematisk og strategisk med løbende forbedringer af vores projektorganisation parallelt med linjeorganisationen? 
  • Har vi projektledere eller tovholdere til at lede projekter, og har de et defineret ansvar?
  • Uddanner vi vores projektdeltagere, projektledere og linjeledere i projektledelse?

Med kendskab til organisationens projektmodenhed kan vi sammensætte et eller flere målrettede forløb, der kan styrke portefølje-, program- og projektledelse på vejen mod Den Effektive Projektorganisation. Det kan f.eks. være

  • Program- og Porteføljeledelse (workshop for ledere og medarbejdere)
  • Den gode Styregruppe (workshop eller temadag for ledere og medarbejdere)
  • Projekttyper, proceskriterier, succeskriterier, evaluering (workshop for ledere, projektledernetværk mm.)
  • Agil projektledelse med SCRUM
  • Pre-jekter: kreativitet og modning af projektidéer.

Hos COK du det største kommunalt rettede tilbud, der garanterer din progression i læringen, så det enkelte forløb kan løftes fra individuel kompetenceopbygning til strategisk kompetenceudvikling. Vi giver dig markedets bedste kendskab til den kommunale organisation med respekt for de rammevilkår, som projekt- og procesledere skal navigere i. Vi tilfører teori, metoder og perspektiv, som omfatter den sidste nye viden. Alle forløb ledes af vores egne konsulenter samt associerede specialkonsulenter, der løbende inddrager ny viden og eksempler fra aktuelle kunde opgaver.

Vil du vide mere?

Jacob Dyppel

Chefkonsulent

Jacob Dyppel

T: 8779 6304

E: jady@cok.dk

Credits