
Den nye organisation skal danne afsæt for at sikre et mere sammenhængende børneliv for alle kommunens børn fra 0-18 år. Det er planen, at de nye rammer skal følges op af strategisk kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere på alle niveauer.
Som konsulent på udviklingsprojektet har det været COKs fokus at tænke implementeringen ind fra dag et og at skabe involvering og fælles ejerskab mellem forvaltningsledere og institutionsledere og medarbejder- og forældrerepræsentanter. Udviklingskonsulent i COK, Lisbeth Christensen fortæller:
”Der ligger nu et gennemarbejdet oplæg til politikerne, som er blevet til på opdrag af udviklingsdirektøren. I samråd med de pædagogiske konsulenter har vi defineret udviklingsopgaverne, og i arbejdsgrupper har institutionslederne givet deres bud på, hvordan den nye organisationsstruktur kan komme til at virke. Vi har valgt denne fremgangsmåde for at bane vejen for implementeringen fra første færd og for at være sikker på, at vi gør brug af al den viden om eget virke, som de implicerede ligger inde med.”
Ændringen ligner til forveksling den, en del danske kommuner var igennem i forbindelse med strukturreformen. Og Sermersooqs ledere var i 2010 en tur i Århus for at skele til erfaringerne her fra. De grønlandske ledere var særlig optaget af nye muligheder for at skabe løbende optag mellem daginstitution og skole og for at videndele og gribe mere helhedsorienteret over for udsatte børn.
Når implementeringen kan gå i gang vil COK bistå med rekrutteringen af områdelederne og etableringen af tværgående teams af institutionsledere. Dette tværgående samarbejde er endnu mere vigtigt i Grønland end i Danmark, fordi institutionerne oftest ligger geografisk spredt, og derfor ikke er særlig tradition for at holde faste møder og gøre brug af hinandens viden og forskellige muligheder for at styrke pædagogikken og børnenes udvikling.
”Jeg har oplevet hos flere institutionsledere i Sermersooq, at man er meget optaget af at bruge hinanden mere og få synergierne frem. F.eks. ved at blande udsatte og ressourcestærke børn og ved at arbejde med fælles temaer som musik og bevægelse” forklarer Lisbeth Christensen fra COK.
Udgifterne til de nye områdeledere skal delvis dækkes ved, at institutionslederne, der fremover bliver til pædagogiske ledere, vil indgå i nomeringen på deres institution. Når oplægget er vedtaget politisk, og de første erfaringer er høstet, er det tanken, at Sermersooq skal danne spydspids for lignende udviklingsprojekter i de andre grønlandske kommuner. Der er i hele Grønland stor opmærksomhed om pædagogiske spørgsmål og om mulighederne ved strategisk kompetenceudvikling af alle ledere og medarbejdere i de grønlandske institutioner.