Ledere til hest

Ridestøvler ingen forudsætning for deltagelse!

Er ledelse noget for dig? Det spørgsmål fik 23 ledertalenter fra Aarhus Kommune i foråret 2011 mulighed for at reflektere over gennem et intensivt førlederforløb på fire dage med tilhørende coachingsessioner. Programpunkter som Motivation, drivkraft og tanker om det gode arbejdsliv, Ledelsesrummets fire faktorer og Personlighedstest og karrieresamtaler lægger ikke umiddelbart an til undring – det er netop emner som disse, man forventer i et førlederprogram. 

Men når du i programmet støder på sætningen Ridestøvler ingen forudsætning for deltagelse, må du lige læse teksten en gang til. Skal vi virkelig ud at ride? Hvordan kan heste overhovedet sige noget om mit lederskab? ”Jeg lavede sjov med det og sagde, at nu skulle vi ud og lege hestehviskere. Men jeg gik ind i det med åbent sind, og det var rigtig godt”, fortæller Ulrik Boie, som er skolelærer og deltager på førlederforløbet. Sandheden er, at heste faktisk kan lære dig en hel del om dine styrker og svagheder som leder, for heste er mestre udi non-verbal kommunikation. De handler ikke ud fra hvad du siger, men hvad du gør, og det gør hestene til gode metaforer for medarbejdere, kollegaer og kunder: ”Hestens reaktionsmønster minder om det, vi oplever hos f.eks. medarbejdere. De reagerer på dit tonefald og din udstråling og handler efter disse. Hvis du er nervøs, kan hesten mærke det. Omvendt kan hesten også mærke, hvis du er selvsikker og tror på dig selv. Vi bruger hestene for at demonstrere hvordan lederkraften spiller ind på lederskabet”, fortæller Astrid Kilt, der er konsulent i COK og nærmest er opvokset til hest.  

Hvor stor en lederkraft besidder du?

I den første øvelse bliver deltagerne bedt om at indfange en hest. ”Nervøse og bestemte deltagere vil typisk have svært ved øvelsen. Målet er, at de reflekterer over deres adfærd, så de kommunikerer med afsæt i modtageren, i dette tilfælde hesten”, fortæller Astrid Kilt, der den 12. april tog deltagerne med på Vilhelmsborg Hestesportcenter for at begynde dagens øvelser med hest. Med masser af hesteerfaring ved Astrid Kilt præcis hvordan man skal gebærde sig omkring heste, så hun hjælper deltagerne til at kontrollere adfærden, blandt andet gennem vejrtrækningsøvelser.  

Med tov og grime som eneste styringsredskab skal deltagerne lede hesten over og gennem forhindringer.

”Det var første gang vi var på, og vi følte os lidt halvnøgne, når alle fulgte med i vores forsøg på at indfange hestene. Vi kunne pludselig ikke lyve os til hvordan vi ville handle som ledere. Vi var på og måtte reagere med det, vi nu havde med os”, fortæller Ulrik Boie. Også Jesper Jerregaard, der er økonomisk konsulent i Aarhus Kommune, blev overrasket over øvelsen: ”Man kan ikke bare tage fat i seletøjet og gå. Man kan ikke bare lede og tro at hesten følger med, man skal bringe sine lederevner i spil på forskellige måder.”

Med grimen og tovet som deres eneste ledelsesmæssige styringsredskab skulle deltagerne nu lede hesten ud af folden og ind på en lukket bane, hvor en række udfordringer stod klar. ”I denne øvelse kræver det at deltageren kan overbevise hesten om at følge ham. Heste er flokdyr og har brug for en leder. Men de følger kun en leder, der kan lede den til overlevelse, så derfor skal deltagen udvise en overbevisende rolighed, overskud, tryghed og lederskab. Har lederen for store armbevægelser, et for højt toneleje eller udviser usikkerhed og nervøsitet, vil hesten ikke følge dig”, fortæller Astrid Kilt.  Dermed peger øvelsen hurtigt på nogle udviklingspunkter, som deltageren kan arbejde med. ”Hvis man f.eks. har udvist usikkerhed over for en medarbejder, er det ikke nemt at blive tilgivet. Men der er vi så heldige at heste tilgiver med det samme, så vi kan arbejde sammen om næste udfordring”, siger Astrid Kilt.

Man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at spise

Et tillidsforhold er opstået mellem deltager og hest, og de kan nu samarbejde. Men hvad sker der når du så skal arbejde sammen med en anden hest? Det er deltagernes næste øvelse. Kommunikationen mellem hest og deltager kan ikke overføres til en ny hest, ligesom man som leder ikke kan lede alle medarbejdere ens. Deltagerne må på ny etablere et kommunikations- og tillidsforhold til hesten for at kunne samarbejde.  

Den afsluttende øvelse handler om hvor godt et lederskab, deltagerne har fået skabt. ”Vi tager grime og tov fra hesten, og deltagerne skal nu gennem de samme forhindringer uden deres styringsintrument. Her sættes deres nonverbale lederkraft for alvor på prøve”, fortæller Astrid Kilt. Jesper Jerregaard så øvelsen som en øjenåbner i forhold til sit eget lederskab: ”Det er et godt billede på at man som leder skal tænke over de forskellige signaler, man sender. Ikke bare det man siger, men også den måde, man er på. Det virker ikke at piske medarbejderne til et bestemt resultat. Man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at spise, for nu at blive i hestemetaforen”. 

Et skub i den rigtige retning

Hesteøvelserne vel overstået, men hvad har deltagerne så lært? Ulrik Boie er ikke i tvivl: ”Jeg arbejder med børn og unge, og efter hesteøvelserne er jeg blevet mere opmærksom på den måde, jeg kommer ind i klassen på og hvordan jeg møder mine kollegaer. Når jeg f.eks. arbejder med inklusion, oplever jeg at den nonverbale kommunikation har utrolig stor betydning.” Ulrik Boie har ikke skiftet jobbet ud med et lederjob men blev i førlederforløbet opmærksom på, at han har de kvaliteter, der er behov for i en leder: ”Først handlede det om at starte en ledelseskarriere, og det havde jeg ikke umiddelbart planer om. Men efterhånden satte det mange tanker i gang. Der blev skubbet lidt til mig, og det var meget givende.” 

Førlederforløb i Aarhus Kommune

Foruden hesteøvelserne bestod førlederforløbet af to coachingsessioner, teoretisk undervisning, praktik og udvikling af en personlig handleplan. Hvis du vil vide mere om COKs skræddersyede lederudviklingsforløb, er du velkommen til at kontakte Ulrik Toft eller Astrid Kilt.