|

Har du lyst til at undervise på Kommunomuddannelsen? Vi søger undervisere >>
Om Uddannelsen Kommunomuddannelsen på VVU-niveau er den eneste uddannelse, som er direkte målrettet ansatte i kommuner og regioner. Den er en del af videreuddannelsessystemet for voksne og giver dermed adgang til en lang række uddannelser på diplomniveau.
Uddannelsen består af tre dele: En fællesdel (tre fagområder), en specialedel (to specialefag) og et afgangsprojekt. Omfanget svarer til 60 ECTS-point (1 års heltidsuddannelse) og man kan gennemføre uddannelsen over to-tre år med en ugentlig undervisningsdag.
Fagene og undervisningsmaterialet udvikles i samarbejde med kommunale fagspecialister og ajourføres løbende for at sikre en tæt sammenhæng mellem det daglige arbejde og den teori, der undervises i. Underviserne er praktikere fra kommuner og regioner.
Med Kommunomuddannelsen får du:
- En kommunalfaglig uddannelse, der kan sammensættes sådan, at dine og din arbejdsgivers eksisterende og kommende behov for bestemte kvalifikationer til givne opgaveområder dækkes.
- Faglige og metodiske kvalifikationer til at kunne analysere og vurdere problemstillinger i den kommunale og regionale administration.
- Kompetencer til at foretage selvstændig og korrekt sagsbehandling.
- Kompetencer til at indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige relationer i den kommunale og regionale organisation.
Læs mere om Fællesdelen >> | Specialedelen >> | Afgangsprojekt >> | Tilmelding og pris >>
Overgangsordning I august 2005 blev Kommunomuddannelsen en uddannelse på VVU-niveau. I den forbindelse er der lavet en overgangsordning for studerende, der allerede var i gang på det tidspunkt, og for studerende, som havde afsluttet Kommunomuddan-nelsen. Læs mere >>
Fag som enkeltfag Det er også muligt kun at tage dele af uddannelsen, fx Fællesdelen eller et specialefag. Det er dog kun hele uddannelsen, der giver adgang til uddannelser på diplomniveau. Dele af uddannelsen – fx specialefag – kan indgå i andre uddannelser på samme niveau. Du kan også vælge at hente et specalefag hjem i egen organisation som et rekvireret forløb. Læs mere >>
Studievejlederne ved kommunomuddannelsen kan træffes på følgende telefonnumre:
Hovedstaden: 8779 6352 | Vejen: 8779 6381 | Næstved: 8779 6377 Århus: 8779 6366 | Odense: 8779 6339 | Aalborg: 8779 6374
Eksamenskommissionen for Kommunomuddannelsen >>
Se studieordningen for Kommunomuddannelsen >>
Se studieordninger for Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale >>
Hent Kommunomkatalog 2010/2011 (.pdf) >> |